Den mellemste region af den svenske del af Det Svecofenniske Domæne kaldes ofte for Det Botniske Bassin, fordi den i modsætning til den nordlige og sydlige region i høj grad består af bjergarter, som primært var sedimentære. Heri er der efterfølgende opstået granitiske intrusioner.

Det ældste grundfjeld

Det ældste grundfjeld i den mellemste region består overvejende af mere eller mindre kraftigt omdannede sedimentbjergarter kaldet Härnöformationen. Mod nord drejer det sig mest om turbiditter, mens der mod syd er større indslag af argillitter.

Granitiske intrusioner

I dette grundfjeld er der intruderet granitiske bjergarter af flere generationer.

• De tidligt orogene er i almindelighed så omdannede, at de ikke er umiddelbart genkendelige. Hertil hører bl. a. Ljusdalgranitten.
• Sen- og postorogene granitter findes især i form af Revsundgranit og Hernögranit.
  • Revsundgranit dækker store områder, og er nok hverken aldersmæssigt eller kemisk så homogen, som tidligere antaget. Dele heraf regnes ofte for at tilhøre det transskandinaviske magmatiske bælte.
  • Hernögranitten er en type S-granit, som er dannet ved opsmeltning af sedimentære bjergarter. Det er en lys homogen granit, som undertiden er såvel biotit- som muskovitførende - altså en toglimmergranit.
• Anorogene granitter optræder også i stort tal, idet langt hovedparten af de svenske rapakiviintrusioner findes her i den mellemste region.

"Botnisk gnejsgranit" er en bjergart, som er beskrevet af Hesemann i den første bog fra 1939, men ikke i bog nr. 2 fra 1975. Zandstra omtaler den også grundigt. Imidlertid er typen ikke beskrevet af svenske eller finske geologer. Der er ikke beskrevet fund fra Ålandsøerne, og da ligheden med nogle rød-hvide Smålandsgranitter er til at få øje på, tyder meget på, at det snarere er her, man skal lede efter hjemstedet - måske i havet ud for Smålands østkyst, hvor grundfjelsdet strækker sig et stykke ud. Jeg finder ingen grund til at omtale den yderligere

Andre bjergarter

Impactitter, som er opstået efter meteoritnedslag ses ved Lockne og ved Dellen.

Sfærulitporfyr fra Nordsverige - kendes også under navnet Ragundasfærulitporfyr, men da hjemstedet er ukendt, og da den ikke har noget som helst at gøre med andre Ragundabjergarter, er det en uheldig betegnelse.